Team Tøs

Hvem er Team-tøs i Hadsten?

I april 2005 fik jeg endelig mit jagttegn i en alder af 41 år, og begyndte at komme på skydebanen i Hadsten for at lære at skyde. I løbet af vinteren gik jeg og tænkte meget over, at det kunne være sjovt at starte en afdeling af Team-tøs i Hadsten jagtforening. Vores daværende formand Henrik Bekker og jeg talte om det, og han var straks fyr og flamme for søsætte projektet. Så i april 2006 sendte jeg en invitation ud til de 9 kvindelige medlemmer af foreningen. Det blev til en herlig aften med megen livlig snak, og jeg var da ikke et sekund i tvivl om at der virkelig var et behov for at mødes.

Så aftalen med Hadsten jagtforening blev, at vi ” Tøser ” kunne få skydebanen helt for os selv 5 gange om året, og det med frivillige instruktørere til at hjæple os med at blive bedre til at skyde med haglgevær. Siden har de dage ligget helt fast med den sidste lørdag i maj og august, samt de sidste 3 onsdage i september (de onsdage er dog nu slået sammen med nyjægerne). Der er kommet mange nye ansigter til på banen i løbet af de år som er gået siden, og der bliver stadig skudt, snakket og udvekslet mange erfaringer.

Arrangement med Team Tøs

Tøseskydning med haglgevær – Lørdag den 28. Maj 2016. – KLIK HER

gruppebillede af team tøs 2 gruppebillede af team tøs 1
Team tøs’er 2006 Team tøs’er 2010

Vi er i alderen ca. 18 til 72 år, og vi har en meget forskellige baggrund for at skyde og gå på jagt, men det er netop det som gør det sjovt at mødes. Nogle skyder både med gevær og riffel, nogle har endda været i det store udland, jo der er sandelig nok at tale om.
Indtil 2009 har jeg kun kunnet tilbyde at der kunne skydes med haglgevær, idet banen i Hadsten kun er til det, men vi har fået et nyt aktivt medlem, nemlig Hanne Rodam, som fremad rettet vil stå for riffel-skydningen, dog på andre baner, men så i kan komme samlet afsted og hygge.
Derudover har vi haft flere andre arrangementer som f.eks. besøg i jagtbutikker og museumsbesøg.
Hvert år kommer der nye til, så hvis du / I skulle få lyst til at komme forbi os i Hadsten, så kontakt:

Kontakt Team Tøs

Fejl: Kontaktformular ikke fundet.