FAVRSKOV JÆGERRÅD
Bliv bedre jæger af invasive arter.
Deltag i kursus i bekæmpelse af mink, mårhund og vaskebjørn.
Favrskov Jægerråd afholder kursus med instruktør Karl-Åge Dalbæk Andersenfra Danmarks Jægerforbund
Det er
fredag den 30. oktober 2020 fra kl. 15 til ca. kl. 21 i Skjød Forsamlingshus.
Du vil høre om regulering om natten, fældefangst, baitpladser – nye begreber er dukket op i vores danske jægerhåndværk – men ikke desto mindre afgørende ingredienser, hvis vi skal sikre en effektiv kontrol med bestandene af invasive rovpattedyr i vores natur.
Dette kursus sikrer deltagerne vigtig viden om praktisk bekæmpelse af primært mink, mårhund og vaskebjørn. Kursisten vil efterfølgende kunne gennemføre en effektiv bekæmpelse med afsæt i gældende regler samt danske og udenlandske erfaringer med arterne.
Kursisten vil stå med afgørende viden, som også kan videreformidles i eget netværk.
Indhold:
- Lovgrundlag for regulering af mårhund, mink og vaskebjørn.
- Let gennemgang af arternes biologi og historie i Danmark som udgangspunkt for valg af indsats/metoder – i høj grad årstidsbestemt.
- Praktisk opstilling af forskellige fældetyper.
- Anvendelse af vildtkameraer i forbindelse med fælder og baitpladser.
- Anvendelse af fastmonteret og transportabelt kunstigt lys til regulering.
- Oprettelse af baitpladser – placering i terræn med udgangspunkt i landskab, sikkerhed, adgang og vejr.
- Praktisk gennemførelse af reguleringen i det hele taget – hvad skal man gøre og hvad skal man ikke, for at sikre succes og størst muligt udbytte af den tid jægeren investerer.
- Hensyn til individet.
En del af kurset foregår udendørs, hvorfor praktisk beklædning skal medbringes.
Der vil blive serveret kaffe og en let aftensmad, det vil være muligt at købe øl/vand.
Kurset er gratis, men for at kunne deltage skal du bo i Favrskov Kommune.
Der er plads til de første 25 der tilmelder sig til Steen B. Pedersen på mail steen.p@live.dk eller på mobil 31986792