Due-regulering i Sydafrika

Efter en helt fantastisk tur til Sydafrika, er jeg igang med at arrangere en ny tur ultimo april/ primo maj 2023.

Det er overraskende billigt at flyve tur/retur til Sydafrika (~5.000 DKK), og et 8 dages ophold med forplejning koster 11.000,-

Så for 16.000,- kan man få en oplevelse for livet, og sidde i T-shirt og regulere duer. En hel del duer.

Reguleringen foregår på solsikke-marker, og man gør virkelig landmændene en tjeneste. Duerne spiser omkring 40% af solsikke-høsten, og det må man jo sige er en del.

Duerne er en blanding af Rock(et)-pigeons og doves (små i kroppen), og man skal lige lære dem at kende for at man får hold på dem. De kan zig-zagge og slå af som ingen anden due … prøv det.

Der er også mulighed for trofæjagt, skulle man have lyst til dette, og jeg tænker at vi kan strikke et blandet program sammen med både dueregulering og trofæjagt sammen, skulle man have lyst til dette.

Er du interesseret i at høre mere, må man meget gerne tilkendegive sin interesse lige her, så vi kan få den bedst mulige tur: https://0qb72z5uri1.typeform.com/to/HDjOJyQ5

Forslag til program for dueregulering

Forslag til program for Trofæjagt

Skriv en kommentar