Haglskydeprøve

I forsøg på at gøre det lettere for jagttegnsholdere, at bestå deres Haglskydeprøve, vil Danmarks Jægerforbund og Hadsten & Omegns Jagtforening teste om det har en effekt at afholde mindre prøvedage med en højere frekvens.

Vi tror, at det er vigtigt at fastholde momentum for de nyslåede Jægere med nyt jagttegn, således at man kan fortsætte direkte med Haglprøvekurser og selve Haglskydeprøven i kendte omgivelser og miljø, straks efter man har taget jagttegnet.

Forventningen er, at hvis man kan træne og gå op på nærliggende bane, så stiger beståelsesprocenten.

For at afprøve teorien har vi fastlagt 2 prøvedatoer på Skydebanen i Hadsten, Vissingvej 6, 8370 Hadsten, og datoerne er:

18. maj kl. fra kl. 15.00
15. juni kl. fra kl. 15.00

Da Haglskydeprøverne via Miljøstyrelsen skal afholdes, hvis annonceret, har vi valgt at man kan tilkendegive sin interesse / skrive sig op på venteliste, hvis man agter at gå til prøve på en af ovenstående datoer.

Det koster 100,- DKK at tilkendegive sin interesse, som naturligvis refunderes, hvis man derefter melder sig til prøven via den officielle tilmeldingskanal (mit jagttegn / Miljøstyrelsen), og møder op til selve prøven. Et såkaldt no-show-fee.

Vi håber der vil blive taget godt imod initiativet.

Du kan tilmelde dig lige her: https://hadstenjagtforening.safeticket.dk/

Haglskydeprøve
Haglskydeprøve

Skriv en kommentar